JBTA® analyse

JBTA®


Jung Baseret Type Analyse®


Analysen er danskudviklet og er velegnet til at identificere en persons naturlige præferencer.

 

Hvilke præferencer måler JBTA®?


Analysen måler på 4 dimensioner, der hver repræsenterer 2 præferencer:

 

Energidimensionen:    Ekstroversion (E) – Introversion (I)

Opfattedimensionen:  Sansning (S)  –  Intuition (N)

Vurderedimensionen: Tænkning (T) –  Følen (F)

Livsstilsdimensionen: Vurderende (J) -  Opfattende (P)

 

JBTA® analysen giver, udfra kombinationen af præferencerne, en indikation af hvad der falder mest naturligt for den enkelte. Denne kombination repræsentere den type vedkommende ligger tættest på. Alle typer er ligeværdige, men har naturligvis forskellige styrker og dermed også forskellige svagheder.


JBTA® analysen ”siger” altså ikke hvordan du er, men hvad der alt andet lige falder dig mest naturligt.


Denne viden og indsigt kan være til stor hjælp i arbejdet med at finde nye handlemuligheder. Derfor anvender jeg JBTA® analysen i forbindelse med coaching.


Den analyse, der indgår som en del af et coachforløb, er inkluderet i prisen for den 1. coachsamtale.