Forside

Hvem er jeg?


Gennem ca. 25 år har jeg arbejdet med personale- og organisationsudvikling. Opgaverne har primært drejet sig om teamdannelse og -udvikling (teamtræning), tilrettelæggelse og afvikling af processer, sparring og coaching af talenter og ledere, samt coaching af stresstruede medarbejdere. Derudover har jeg gennem 15 år undervist på den lovpligtige Arbejdsmiljøuddannelse og den kommunale MED-uddannelse.


Uddannelse og erfaring med coaching:

Jeg er uddannet og eksamineret systemisk coach hos Attractor (nu Rambøll Management), og har en EMCC certificering (European Metoring Coaching Council). Jeg har indenfor de seneste 15 år gennemført i nærheden af 100 kortere eller længere individuelle coachforløb.


Uddannelse og erfaring med profilanalyser:

Jeg er certificeret i anvendelse af ”JBTA® analysen”, som jeg anvender i forbindelse med min coaching. Jeg er ligeledes certificeret i anvendelse af PeopleTools personprofilanalyse, og har gennemført et større antal af disse (150-200 stk.) bla. i forbindelse et større teamudviklingsprojekt for kommunale daginstitutioner


Uddannelse og erfaring med processtyring:

Jeg har gennemgået en proceskonsulent-uddannelse hos Attractor og en procesunderviseruddannelse hos PUF (ParternesUddannelsesFællesskab). En stor del af mit arbejde består i at tilrettelægge og afvikle processer for grupper og arbejdspladser.



Og nu til noget helt andet:

Min store fritidsinteresse har gennem mange år været planlægning og gennemførelse af forskellige former for vandreture, gerne under primitive former. Jeg har bla. vandret med  rygsæk og telt på langs ad England og Skotland (End to End), og i Lake District, i det skotske højland, og ad flere kendte/ukendte vandreruter i både England, Skotland og Irland. Derudover har jeg vandret under lidt mere ”civiliserede” forhold både i England, Skotland, Italien og Norge.


Mine erfaringer fra disse ture - sammen med min erfaring for, og evne til formidling, udnytter jeg i forbindelse med mine forskellige foredrag om vandring.